Som i det sidste, tunge drøn fra en fængselsklokke, morgenen før en henrettelse .. som det hule ekko fra øksehug mod en træstamme hænger lyden af de faldne kegler uvirkeligt i et splitseconds slowmotion, inden de absorberes i intethedens univers.
Kurt Thyboe, ringside at Tårnby
Jeg er på Lorteøen. Jeg har lige været vidne til et uvirkeligt drama, så primitivt, en næsten stenalderagtig affære. Der står han, Jesper Falk Pedersen, på sit livs tinde, en kriger mærket af kampen, sitrende af det indre kick, der får hans psyke til at sende laserstråler ud i gamblingrummet i denne udørk på grænsen til helvede, det helvede de kalder TowerCity. I dette magiske moment, der brænder sig i min underbevidshed for evigt, ved han, at han har løst den gåde, der hedder bowling.
Med det flossede viskestykke, savtakket som var det flænset med en springkniv, over skuldrene griber han fat i mig, låser mig i et favntag, så det knager i mine ribben, og ordene vælter ud af ham:
”Vi gjorde det, Kurt”.
Tillykke mester -
SvarSlet